Klinik for kranio-sakral terapi og fysioterapi


Case A:
Ung mand med computerrelaterede arm- og nakkegener. Behandlet 4 gange med fascieteknikker, mobilisering og afspænding af nakke, arme og ryg.
Instrueret i relevante strækøvelser til arme og nakke

Case B:
10-årig dreng med spændinger i nakke- og rygmuskler samt hovedpine siden 6-års alderen.
Musklerne blev løsnet med blid bindevævsmassage og kroppen, især nakken, blev afspændt med kranio-sakral terapi.
Derudover begyndte han at udføre en udspændingsøvelse for ryggen hver dag og forældrene sørgede for at skoletasken blev lettere.
Efter 5 behandlinger  var han symptomfri. Det er nu 6 år siden og han har det godt.


Case C:
50 årig kvinde med spændingshovedpine. Behandlet med kranio-sakrale teknikker, Muskel Energi Teknikker, bløddelsbehandling samt instruktion i strækøvelser. Færdigbehandlet efter 3 behandlinger


Case D:
Teenager, der har haft gentagne hjernerystelser på grund af fald fra hest henvender sig med svimmelhed, kvalme, hovedpiner samt smerter i nakke-skulderåg. Ved undersøgelse findes der blandt andet flere låste ribben og brysthvirvler.
Kraniet virker uelastisk og med dårlig rytme.
Efter 2 behandlinger med både manipulationer af rygsøjlen samt kranielle teknikker er hun symptomfri. Herfter en opfølgende behandling efter 1 måned, hvor alt er som det skal være.


Case E:
Kvinde i 20'erne hevneder sig med stærke smerter i venstre bryst og arm, der har varet i cirka 3 år. Hun har modtaget ca 15 fysioterapeutiske behandlinger uden effektivt resultat.
Ved undersøgelse findes blandt andet opspændt bindevæv omkring venstre lunge og brystmuskulatur, brystben og nakke samt ud i venstre arm.
Årsagen viser sig at være 3 på hinanden følgende lungebetændelser for 3½ år siden, som har gjort vævet i brystkassen uelastisk og hermed irriterer nerve- og bindevæv i området.
Efter 3 behandlinger samt hjemmeøvelser til at stimulere vejtrækningen, der dermed mobiliserer vævet,  er hun symptomfri.



Foto: Ricky John Molloy

Case F:
Tvillinger født 3 måneder for tidligt, hvoraf den ene  er utilfreds og urolig. Det viser sig at han er meget spændt i den øverste del af  nakken samt i maveregionen.
Da nakken løsnes under første behandling bliver han rolig og korsben og mave afspændes ligeledes med kranio-sakrale teknikker.
Forældre instrueres i blid nakkemassage  samt et greb til afspænding af korsbenet. Efter 2 behandlinger er han færdigbehandlet.

Case G:
Mand i slutningen af tyverne henvender sig med brystsmerter, lignende hjerteanfald, som har stået på i de sidste 10 år. Han var lægeudredt, og smerterne var ikke relateret til hjertet.
Allerede efter første behandling er der stor ændring i smerterne og han får instruktion i strækøvelser som kan tage "anfaldene", når de opstår.
Nu bruges  behandlingen i stressperioder, hvor vævet har tendens til at spænde op igen.